Lene

Nordheim

Aut. klinisk psykolog. cand. psych.

At være menneske og leve et meningsfuldt liv hører også sammen med at møde modgang, kriser og tab i perioder i dit liv. Professionel sparring eller hjælp kan lære dig at håndtere modgang og udvikle dine ressourcer og dit potentiale, så du kan få skabt positive forandringer.

 

Jeg tilbyder psykologisk rådgivning, terapi, professionel coaching til dig og til par. Desuden supervision og skræddersyede kurser til virksomheder i forbindelse med omlægninger eller ønske om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.  

Pga. den aktuelle Covid-19 situation holder jeg kun delvist åbent, dvs. med nedsat fremmøde for at minimere smitterisiko. Til gengæld tilbydes kontakt enten telefonisk eller via video-konsultation, som er GDPR godkendt og overholder alle regler i forhold til personadatalovgivningen.

 

Har du spørgsmål, eller vil du drøfte mulighederne for et samarbejde, er du meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Ingen undgår kriser - og ind imellem har vi brug for et puf for at komme videre i livet. En professionel håndsrækning kan være det, der skal til, for at du kan udvikle dig, vokse og realisere dine drømme

Mine værdier

Værdigrundlaget for mit arbejde er at hjælpe mennesker til at udvikle sig og mobilisere de potentialer og ressourcer, som vi alle indeholder. Omdrejningspunktet for dette vigtige arbejde er respekt og dialog.

 

Der findes ingen facitliste. Vi er alle forskellige. Et problem har ikke nødvendigvis én rigtig løsning. Målet er derfor at hjælpe mennesker til at tage ansvar for egen udvikling og livsbetingelser. Netop når vi finder ind til vores indre motiver, kompetencer, styrker og svagheder, kan vi mobilisere den dynamik, som skaber udvikling. Til glæde for os selv, for dem omkring os og på arbejdet. 

 

De fleste problematiske situationer kan vendes til noget positivt - også selvom der er tale om akutte eller længerevarende kriser. Ofte kræver det dog, at vi får hjælp til at reflektere over situationen med et andet menneske, der har den fornødne ekspertise og erfaring.

 

Professionel sparring og dialog skaber overblik, nye perspektiver og erkendelser. Det betyder, at det, der før blev opfattet som begrænsninger, kan blive til muligheder, der giver det enkelte menneske sand mening, værdi og motivation. Gennem samtalens mulighed for at skabe klarhed, banes der en vej for, at livet kan få nyt indhold. Både for dig selv som menneske og i dine relationer med andre.  

 
 

Kontakt mig

Du er velkommen til at kontakte mig for en nærmere snak og evt. tidsbestilling, hvor du også kan høre om priser og evt. mulighed for tilskud. 

Telefontid: mandag - fredag kl. 8.00 - 9.00  

Evt. afbud eller ændring af tid meddeles i god tid og altid senest dagen før inden kl. 9.00. Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves gældende takst.

Nordkystvejen 45

Rygårdstrand 

8961 Allingåbro

Se mere på Facebook, Instagram, Modne Livsvalg og Linkedin

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • DoaoUrNB
  • Linked in

Psykolog Lene Nordheim